Forside / Blog / Autisme og parforhold / I parforhold med en aspergermand, – her er 5 rigtige gode råd, som højner din livskvalitet

autisme spektrum forstyrrelse parforhold

I parforhold med en aspergermand, – her er 5 rigtige gode råd, som højner din livskvalitet

Skrevet af Marianne Merling, 29. april 2018

At være i parforhold med en aspergermand, kan udfordre selv den mest rummelige og hjertelige person. Og med god grund. Forholdet har nemlig svære betingelser, da din partner er udfordret på forestillingsevne, kommunikation og den sociale færden. Du har ikke en partner, som kan se livet fra din side og dermed støtte og hjælpe dig i svære stunder. Din partner ser ikke egen andel i konflikter og vil naturligvis give dig skylden og ansvaret for den dårlige stemning. Og din partner sætter alt i kasser, – også dig. Når du på den måde sættes i en kasse, så han har styr på dig, sker der det, at han til tider vil mene, at du er et utroværdigt og uærligt menneske, når du ændrer holdninger, meninger, livsanskuelser eller livsdrømme. Her er 5 gode råd til dig, som vil give dig mulighed for at gentage styringen med dit liv og give forholdet og dig en længere levetid.

 

#1 Pas på dig selv.

I dit forhold vil du blive udfordret på din virkelighedsopfattelse, dine normer, dine grænser, din tålmodighed, din rummelighed og din kærlighed mv. Uanset hvad du for tiden går og bakser med, skal du sørge for at dele dine tanker og bekymringer, enten gennem dagbog, via kreative aktiviteter, netværksgrupper osv., så dine tanker får respons fra andre end din partner. Sørg for, at du bruger tid på at snakke og reflektere sammen med andre mennesker, så du vedligeholder din viden om dig selv, som et reflekteret menneske.

Vær bevidst om, hvor du får tilgodeset de vigtigste sider hos dig selv, så du forsætter med at leve livet ud fra det, der giver dig livskvalitet.

 

#2 Erkend, at din partner ikke ændrer sig til det bedre.

Din partner ændrer sig ikke! Du kan ikke ved hjælp af snedige tricks, få din partner til at give dig de komplementer, som du længes efter. Du kan ikke ved hjælp at det gode eksempel, få din partner til at interessere sig for din verden, din familie eller dine drømme. Erkend det med det samme, så du slipper for at bruge en masse tid på at gruble over, hvordan du mon kan få det du savner. Om du så hopper på det ene ben, har en kylling på hovedet og samtidig klapper i hænderne, vil din partner ikke kunne forstå og dermed imødekomme dine behov. Din partner vil ganske givet hente månen ned til dig, hvis det kunne få dig i ro. Men at vide instinktivt, hvad han skal spørge om, når du er trist, at række ud efter dig, når han er presset eller måske lave aftensmad af sig selv, når du uventet er forsinket fra arbejdet, – det er simpelthen ikke muligt for ham. Dette er et vilkår, du må leve med. Nogle tænker, at parterapi må være en mulighed og det kan det muligvis være, hvis din partner anerkender, at der er nogle ting, som han også skal arbejde med. Men det er i de færreste tilfælde muligt for ham at ændre særligt meget. Din partners udfordring er jo netop, at han ikke kan se sig selv udefra og dermed være intuitiv empatisk. Indsigten i hvordan hans handlinger har betydning for dig og dit liv, bliver derfor aldrig drivkraften i hans ændringer.

Så slap af, få skuldrene ned og værdsæt alt det gode din partner disker op med i forholdet.

 

#3 Du har kun ansvaret for dig selv. (Og jeres evt. børns trivsel)

De fleste kvinder, som har en partner med en autisme spektrum forstyrrelse, har svært ved at skelne mellem eget ansvar, partnerens ansvar og fællesansvar. Din partner er sikkert ubehjælpsom i en del situationer og derfor har du lige så stille overtaget ansvaret for ham. Det kan f.eks. dreje sig om kontakten til børn, familie og venner. Det kan være ansvaret om at få handle ind, at sørge for madlavning, at sørge for nyt tøj til ham, at sørge for betalinger mv.. Du skal tage stilling til de funktioner, du har overtaget og vurdere, hvilke du har det fint med. Din partner vil aldrig brokke sig over, at du styrer det hele, da han er som et barn i mange af livets on-going funktioner, – han går nemlig træt i dem. Men du skal huske, at dét der tynger er ansvaret og ikke selve udførelsen af en funktion. At lave mad er ingen sag men at være ansvarlig for, hvad der skal laves og få købt ind og sørge for, at det hele går op i en højere enhed, – det tynger! Derfor skal du tage stilling til, hvad der er dit ansvar og lade hans ligge. Er relationen til hans familie dit ansvar? Er hans tøjvalg dit ansvar? Er hans faderansvar dit ansvar? Er hans relation til jeres venner dit ansvar?

Lav en liste med ansvarsdeling til dig selv og husk at efterleve den, – også når du får ondt i hjertet af tristhed over, at han ikke formår at holde kontakten andre.

 

#4 Drop den dårlige samvittighed og skyldfølelse

Måske er jeg også lidt for konfronterende, konfliktskabende, følsom, dominerende, usikker osv.? Hver gang vores partner reagerer anderledes end ventet, vender vi automatisk nysgerrigheden mod os selv, for at finde grunden til det uventede respons. Når din partner har en autisme spektrum forstyrrelse, vil du gang på gang blive mødt med en anden reaktion end du ventede. Og ofte vil den følelsesmæssige umodenhed din partner har, gøre at han også vender pilen mod dig. DU gør ham sur, DU laver konflikter, DU er ikke til at stole på og DU er tarvelig osv. Og med de små sprækker vi alle har, hvor det er muligt at tvivle på os selv, er der stor mulighed for at nogle af hans pile sætter sig fast. Du kommer til at tro, at du nok er skyldig og bærer ansvaret for den svære stemning i hjemmet. Men tal med nogle kloge veninder, der kender til dit forholds vilkår, se dig selv i spejlet og afstem med dig selv, hvad du kan tage ansvar for i konflikten og hvad du ikke skal ligges til last for.

Du må udholde, at din partner i sin umodenhed, vil gøre dig til skurken i jeres forhold og lade det passere på en måde, så det ikke sætter alt for dybe spor i dig.

 

#5 Sørg for balance mellem jeres voksen-barn relation

Når du har en partner, som har en autisme spektrum forstyrrelse, kan du ikke undgå at blive forælder for ham på flere områder. For at få en hverdag til at fungere, må du nødvendigvis overtage nogle overordnede funktioner, som hvis du var forælder til ham. Det kan være at sørge for jeres sociale liv og de normer og traditioner, der hører til der. Det kan være at være den aktive i forhold til børnenes skoleliv, at være den der sørger for hjemmets indretning osv. Disse funktioner ser din partner ikke (ligesom et barn heller ikke ser dem) og derfor bliver du som en forælder på nogle områder. Hvis der ikke skabes en balance mellem jer, vil din forælderrolle fylde mere og mere og undergrave jeres forhold. Derfor skal du sørge for, at der er funktioner i jeres hjem/forhold, hvor din partner kan være eksperten. Måske sørger han for alt til bilen, måske planlægger han altid ferierne, ordner i haven osv. Dette fokus vil ikke have nogen betydning for din partner, men det give dig en mulighed for at beundre og glæde dig over hans evner og indsats. Og dermed får du mulighed for at oprette en slags balance i forholdet.

At være mor for din mand er ikke godt for din trivsel. Sæt spot på situationer, hvor du synes, at han er en rigtig mand. Nyd at føle begæret og de stunder, hvor du kan læne dig mod hans skulder.

 

Brug for rådgivning? Du kan kontakte mig her:

 

Få aktuelle nyheder om bøger og events, samt brugbare case-storys, som kan give dig nye muligheder i dit parforhold. Tilmeld dig mit nyhedsbrev