Anerkendelsens betydning, asperger og kærlighed

Alle har brug for at føle sig elsket af deres partner, men når ens partner er asperger, kan kærligheden være svær at føle.

Hvis du lever med en asperger i stor kærlighed, har du sikkert fra tid til anden, spurgt ham, – elsker du mig? Selvom du er måske ikke i tvivl om hans kærlighed, længes du efter at føle, at han elsker dig.

Vi er neuologisk disponeret for at afkode adfærd og sproglighed, som imødekommende eller afvisende. Den måde andre møder os på, at stor betydning for den måde vi opfatter os selv på. I mødet med andre skaber vi os selv, siges det. Andres respons på det vi siger eller deres gerninger, giver os vigtig information om, hvordan vi opfattes og dermed lykkes med at vise vores intentioner og få budskaber ud. Tavshed, manglende dialog, forsvinden fysisk væk og ikke involvere mv. er alt sammen tegn på afvisning i vores kultur, og det har stor betydning at blive mødt af den adfærd. Vi føler os skamfulde, vrede, kede af det mv, når vi møder afvisning, – få afvisninger møder vi med et skuldertræk.

Derfor kræver det et stort arbejde, at omformulere en adfærd, som vi er kodet til at forstå som afvisning, til en adfærd, som ikke er betydningsfuld for os. Når vores kæreste ikke siger tak, når vi hjælper eller yder støtte, er det ikke en afvisning af vores indsats og det skal derfor ikke blive betydningsfuldt for os, at takken mangler. Når vores kære ikke involverer os i hans refleksioner eller bekymringer, er det ikke en afvisning men blot en anden måde at være til i relationen på. Når vores mand ikke vil løse konflikt gennem dialog er det ikke et tegn på, at det er en ubetydelig konflikt men fordi ord og sprogliggørelse af abstrakte elementer i parforholdet, er forskelligt.

Den anderledes måde en asperger lever i kærlighed på, får betydning, når vi gerne vil føle hans kærlighed. Når vi eksempelvis spørger efter ros og anerkendelse, kan vi blive mødt med en bemærkning om, at vi er uselvstændige, for han forstår ikke, hvad vi efterspørger. 

Når vi ikke bliver anerkendt, af vores partner, kommer aleneheden snigende.

Ikke anerkendt som i thumps up eller i “tak for mad”, men anerkendt i form af ordets begrebsmæssige betydning, – at involvere sig.

Honnet er måske den mest fremtrædende person man tænker på, når begrebet anerkendelse drøftes. Anerkendelse er ifølge ham det vigtigste element i menneskers udvikling af en identitet og muligheden for selvrealisering.

Anerkendelse handler om at blive sig selv gennem mødet med andre, hvor selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse er i spil. Hvordan vi bliver mødt af ‘den anden’ har betydning for, hvordan vi udvikler disse tre elementer.

Sådan er vi i vores samfund skabt til at udvikles.

Hvis man ikke bliver set, bliver man ifølge Honnet usynlig.

Anerkendelse er ikke blot at se, registrere at man er til. Det er et udtryk for en vurderende erfaring, hvori personens værdi er givet direkte. Altså, det er ikke nok at sige, “ tak for mad, det smagte dejligt.” Hvis man gerne vil anerkende den anden for aftensmaden, kunne det ske ved at sige: ” Tak for mad, jeg er imponeret over, at du trods din lange dag på arbejdet alligevel formåede at nå få sammensat sådan en dejlig middag til os.” Heri ligger der en vurderende erfarings værdsættelse af personens anstrengelse. Jeg ved fra min erfaring om dig, at når du har en lang dag på arbejde, er du helt mast. I dag havde du en lang dag, så jeg vurderer at du sandsynligvis er helt mast. Derfor er jeg imponeret over, at du alligevel formåede at skabe dette dejlige måltid.

At blive anerkendt på denne måde skaber mulighed for en indre dialog, hvor man selv for en stund tænker, – ja, det var sgu godt gået af mig. Jeg er egentlig ret sej, nogle gange. Dette ryger lige ind på selvtillidskontoen, boster vores selvagtelse og selvværdssættelse. Vi kan mærke, at vi kan lide den vi er.

Hvis man derimod i samme situation bliver mødt med ingenting, – eller måske kritik/spørgsmål for den manglende tomatsalat, der ellers altid plejer at hører sig til, når I spiser grøntsagstærte, misses muligheden for at sætte ind på selvtillidskontoen. Og i værste fald trækkes der blot.

Når vi lever med asperger i kærlighed, hvor vi ikke bliver hjulpet på vej til at udvikle vores selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse, oplever vi en snigende alenehed.

Derfor efterspørger vi og længes efter at føle vores partners kærlighed.

læs mere om asperger og kærlighed

Få aktuelle nyheder om bøger og events, samt brugbare case-storys, som kan give dig nye muligheder i dit parforhold. Tilmeld dig mit nyhedsbrev