Autisme og parforhold kan være en prøvelse. Men pyt, jeg elsker dig alligevel.

Autister har klare forestillinger om rigtig og forkert her i livet. Det er derfor autisme og parforhold kan være noget af en udfrodring.

Autister har ofte skemaer for hvordan man dater, hvordan man er en god kæreste, hvordan man er en god far osv.

Disse forestillinger har de samlet sammen fra kulturen. Det er fra film, bøger og andet, som vi eksponeres for ude i det kulturelle rum. Autister trækker på det, der kaldes det beskrivende kulturbegreb. Det beskrivende kulturbegreb er der, hvor alle eller alt sættes under en kam.

Eksempelvis bliver jeg altid spejlet ud fra begrebet ‘sådan er en rigtig kvinde’ Og i den sammenhæng falder jeg ofte forkert ud.

Men som han siger, – pyt, jeg elsker dig jo alligevel.

Vores kultur danner fundamentet for vores forståelse af andre

Når vi mennesker er interaktion med andre, griber vi først til vores kulturforståelse og dernæst til vores viden, om det menneske der står foran os. Når et barn kaster sig på gulvet i raseri i Netto foran slikhylderne, tænker vi umiddelbart, at barnet er frustreret over at blive eksponeret over slik og ikke må få det. Vi tænker, at det er noget af det børn i vores samfund må lære, – at blive eksponeret for fristelser og at kunne holde stand.

Det er vores kulturforståelse.

Hvis vi kender barnet og moderen i Netto begynder vi at nuancere. Åh, der ligger Adam og græder og Hannah står dér ved vogen og ser noget anspændt ud. Hvorfor handler hun ikke ind, før hun henter ham, så de ikke skal igennem denne unødige konflikt? Eller ja, Adam er altså nødt til at lære, hvem der bestemmer. Godt, at Hannah holder fast og siger nej!

Alt efter vores kendskab til den lille familie, nuancerer vi vores kulturforståelse. Vi trækker både på vores kultur og på vores kendskab om dem foran os.

Autister er udfordret på forestillingsevnen og det sociale samspil og har derfor kun kulturen at trække på. Man kan ikke nuancere, for man kan ikke trække på den diversitet der er blandt folk, hvis man ikke kan se den.

Scenen fra før bliver derfor kun set ud fra kulturens øjne. Barnet skal lære at holde stand.

Når vi kun benytter vores kulturforståelse, sætter vi alle i kasser. Alle tyskere er organiserede og har orden på sagerne. Alle sorte personer har rytme i kroppen og kan danse osv. Ved at gruppere et folk eller en funktion, lader vi dem alle repræsentere én forestilling. Når vi bliver udfordret på denne forestilling ved vi godt, at hvert menneske i denne gruppe også er et individ, som sandsynligvis har egenskaber der ikke passer med den generelle forestilling. Der findes sikkert et rodehoved eller to i Tyskland. Der findes sikkert en sort person, som ikke er en Travolta på dansegulvet. Vi ved det godt og kan sagtens nuancere vores forståelse af personen foran os.

Autister trækker på den generelle kulturforestilling i deres hverdag med deres børn og kone mv. De spejler alle ud fra deres generelle kulturforståelse. Autisme og parforhold bliver derved noget af en prøvelse.

Og nu vil jeg nuancere dobbeltheden i denne blog. At tale om autister som en samlet gruppe og samtidig problematisere, at de netop gør det mod andre. Diagnoser er at sætte mennesker i kasse. Dem der tilhører kassen har særlige genskaber, som skaber dette fællesskab. Men disse egenskaber kan udfolde sig på forskellig vis. Derfor er autister ikke ens trods fælles udfordringer. Deres idé om hvad en god ægtemand er, en god opdragelse, en god hustru mv. kan være ret forskellig. Men fælles for autister er, at de navigere efter et kulturelt skabt skema, fremfor den kontekst de er i. De forhandler ikke ud fra; hvem er min kvinde og hvad kan vi skabe sammen?

Og hvorfor skaber det problemer, at vi spejles ud fra den kultur vi alle er en del af?

Når jeg har været til frisør, – laver min kæreste altid sjov med, at nu har jeg jo tømt min konto. For sådan er det jo med kvinder og frisørbesøg, hahaha…

Men jeg er en nærigpind. Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at betale en kæmpe sum for en klipning. Og jeg farver selv mit hår, fordi jeg er for nærig til at lade frisøren gøre det. Derfor bliver min kærestes sjove bemærkning uvedkommende for mig, for han taler ind i en kulturel norm fremfor at tale ind i min livsverden. Havde han kommenteret på min uvilje til at bruge penge på en klipning, – nåhh, så fik kontokortet for en gangs skyld set dagens lys, – så havde jeg trukket på smilebåndet.

Synd, for hans intention er jo at koble sig på vores relation og bringe lys og latter. Og jeg bliver bare irriteret på ham. Autisme og parforhold er virkelig noget af en prøvelse!

Når vi bliver spejlet ud fra et generelt kulturbilleder, frem for dem vi er, kommer der fejl-spejlninger.

Når manden benytter sin generelle viden om kvinder, om børn, om ægteskab osv. frem for sin viden om personerne og deres kontekst, kompliceres forståelsen af det egentlige budskab.

I mange år har jeg på forskellig vis ønsket at tale om, at vi ikke taler sammen; Hvorfor sidder vi ikke fra tid til anden og har en almindelig samtale om alt og ingenting?

Hver gang trækker min kæreste på sin generelle viden om kvinders frustrationer over mænd, som bl.a. er at kvinder brokker sig altid over, at deres mand ikke gider tale med dem.

Så han afviser min undren og efterspørgsel uden yderlig nysgerrighed, uden at nuancere dette kulturelle begreb for at finde ud af, om det passer ind i vores forhold.

Jeg sidder tilbage uden at føle mig hørt. En fin bekræftelse på det jeg netop efterspørger, – hans nysgerrighed og interesse i mig som person. Når min kæreste møder noget i mig som ikke passer til hans billede og forståelse af verdenen, tolkes jeg automatisk som forkert. Hans generelle billede er rigtigt og jeg må derfor være skruet sammen forkert, siden jeg ikke passer ind.

Og han elsker mig på trods.

Det hyggelige er, at han tager gerne denne byrde på sig, – at være sammen med en kvinde, som er lidt skæv og forkert.

Jeg har efterhånden lært at glide af på disse fejl-spejlninger og ikke konfrontere ham, for hans hensigt er aldrig at såre mig eller skabe konflikt. Han synes jeg er et lidt pudsigt og skævt individ ligesom jeg også synes  han er pudsig og et skævt individ.

Den står jo så 1-1

Læs om Hvordan får du hjerte og hjerne til at tale sammen?

Få aktuelle nyheder om bøger og events, samt brugbare case-storys, som kan give dig nye muligheder i dit parforhold. Tilmeld dig mit nyhedsbrev