Forside / Blog / Autisme og parforhold / Er min mand højt fungerende asperger, nørd, umoden eller?

autisme og parforhold

Er min mand højt fungerende asperger, nørd, umoden eller?

Skrevet af Marianne Merling, 23. maj 2021

I autisme og parforhold er det vigtigt at arbejde med forståelsen af vilkårene i parforholdet. Hvis din mand er højt fungerende asperger, hvordan fortæller du om det?

Her kan du læse et uddrag fra Arbejdsbogen for autismerelaterede parforhold. Dette er starten fra kapitlet om fortællinger, samt en af de øvelser, som er i kapitlet.

 

Hvad er en fortælling, og hvad gør den godt for?

Vi har alle brug for at opleve, at der er en sammenhæng af indholdet i vores liv, så det fremstår meningsfuldt. Vores trivsel trues nemlig, hvis vores liv opleves som bestående af tilfældigheder og kaos, da det efterlader os desorienterede og uforstående.

For at organisere og meningsgøre indholdet i vores liv, har vi brug for en fortælling, der kan hjælpe os til at handle klogt i forhold til den fremtid, vi ønsker at skabe.

Fortællinger er kort sagt de små historier, vi danner i interaktioner med andre mennesker. Lige fra gammel tid har fortællinger været vores mest benyttede måde at skabe mening og forståelse af vores og andres menneskers liv og handlinger. Når mennesker mødtes i gamle dage, var fortællingen måden at genkalde og videregive kulturarv og almen sladder på. Fortællingerne var eksempelvis med til at skabe en form for forståelse af naturen og menneskers plads i verden for at sikre menneskers overlevelse i en uforståelig verden. Budskaber blev gennem fortællinger overleveret, og dermed blev vigtig viden bragt videre i den nye kreds af lyttende ved bålet.

Meget har ikke ændret sig i forbindelse med fortællinger. Vi vil stadig gerne høre nyt om andre og spørger gerne nysgerrigt ind til deres fortællinger. Tænk på hvordan vi ofte møder hinanden med spørgsmålet, ”nå, hvordan går det så?” Spørgsmålet giver mulighed for, at den anden person kan finde sin foretrukne fortælling frem og dermed lægge tonen an for de næste minutter i relationen.

Fortællinger

Invitationer til fortællinger. Autisme og parforhold

 

Spørgsmålet er den høflige invitation, som vi benytter i vores kultur, til at melde os ind i fællesskabet. ”Sæt dig ned og fortæl os andre, hvordan det går.”

Vi kender alle til at bruge nogle sekunder på at overveje, hvilken fortælling vi skal komme med, fordi vi ved at fortællingen får betydning for, hvordan de andre vil forstå os og dermed danne grundlag for deres respons tilbage til os.

Skal du fortælle veninderne, at din mand, Jonas, i går fik en nedsmeltning, da du bad ham om at flytte alle sine irriterende dingenoter væk fra bordet i stuen? Og at han stadig ikke vil tale til dig, men går og skuler vredt til dig? Det er måske den fortælling, som fylder mest inden i dig, men du ved også, at den vil reproducere fortællingen om, at der er noget underligt i jeres parforhold. Og du ved efterhånden, at venindernes respons vil være, at du griber udfordringer med Jonas forkert an, da han er en tyran, som du ikke må lade dig styre af. Nej, den respons orker du ikke lige nu, hvor du i forvejen er lidt mast og bare gerne vil glide ind i fællesskabet med veninderne i ro og fred.

Så hellere finde en fortælling frem, som virker positiv og uden mulighed for at spotlyset rettes mod dig. Du fortæller derfor i stedet, at du lige har set Mette Frederiksen, da hun skulle ind i ’Godaften Danmark’. Du fortæller, at hun så glad ud, og det var pudsigt, sådan at se hende dér på gaden. Så ved du, at snakken vil gå videre på Mettes liv lige nu eller måske Mettes tøjvalg og med det emne, kan du slappe af og bare være en del af venindeflokken.

Fortællinger vurderes kontekstuelt

At fortællinger vurderes kontekstuelt har den betydning, at vi altid tager højde for, hvilke tilhørere der er til vores fortælling og vurderer den mulige respons fortællingen giver tilbage til os. Det er helt sikkert, at hvis vi tilfældigvis havde set Mette Frederiksen på gaden, er der nogle fællesskaber, hvor vi ikke ville orke at fortælle om det, men i stedet tie stille med det. For den fortælling vil måske give mulighed for at andre fortællinger om folkestyret luftes, hvilket vi måske ikke lige orker at lytte på. Især ikke nu, hvor Jonas derhjemme er vred og stemningen i huset på nulpunktet.

Men måske netop i dette andet fællesskab, kan vi uden risiko for at blive positioneret som håbløs, fortælle om bøvlet med at have en elektromekaniker som mand. De andre vil måske grine og snakken vil gå videre med, hvad de andre har kørende af projekter derhjemme.

Vores fortællinger lander altid forskelligt alt efter, hvilken kontekst vi bevæger os i, da de fællesskaber, som vi bevæger os i, har egne regler, værdier og holdninger. Hvis du er i forhold med en højt fungerende asperger, vil det kræve en fortælling. Autisme og parforhold er nemlig noget af det sværeste at forklare andre.

Hos veninderne er der visse antagelser og holdninger, som fortællinger altid vurderes ud fra. I familien er der andre rammer for, hvad der kan fortælles, og på arbejdet er der igen et helt andet sæt forståelse for, hvordan fortællinger tolkes.

Autisme og parforhold fortællinger

Fortællinger og kontekst. Autisme og parforhold

 

 

Øvelse 1

 

Sådan skaber du en brugbar fortælling over for andre voksne

Fortællinger må være skabt på kærlighed til din partner og med stor værdighed. Hvis den er skabt i sarkasme og indestængt vrede, vil det blive en skinger fortælling, som ingen kan holde ud at høre på, og som du heller ikke selv kan holde ud.

 

Skab en simpel fortælling. Ingen fortælling kan rumme alle nuancer, og ingen mennesker orker at høre en detaljeret fortælling om andres parforhold. Mange gange er det faktisk nok at sige, at man så åbenbart har fundet sig en lidt spøjs mand.

Fortællinger skabes ikke altid over-night, så hav tålmodighed indtil du har fundet din kærlige version, som opfylder behovet for at sætte ord på jeres liv.

 

Fortællingen skal være svar på andres spørgsmål som:

Hvorfor er min mand aldrig med til parmiddage?

Hvorfor forsvinder min mand, selvom vi har gæster?

Hvorfor giver min mand mig så håbløse gaver?

Hvorfor er jeg så enormt presset hele tiden?

Hvorfor føler jeg ikke, at min mand kan være alene med ungerne?

Osv. Osv.

 

Sådan skaber du din fortælling:

Find først ud af, i hvilken kontekst fortællingen skal benyttes. Er det veninder, familie, børn eller andre, som skal kunne bruge den? Hvem er det, som har brug for svar?

Overvej, hvad fortællingen skal give modtageren svar på. Hvad er det, som modtageren ikke forstår?

Overvej, hvad du gerne vil have, at fortællingen giver svar på. Her skal du balancere det kærlige og det udfordrende.

Noter dine overvejelser (i bogen er der plads til at notere)

 

 

Da en fortælling læner sig op ad kulturens elementer, har du dermed en mulighed for at finde en grundskabelon til din fortælling.

Måske er din mand lidt af en nørd? For sådan én kender vi og ved lige, hvordan han er lidt verdensfjern og svær at tale med.

Måske er din mand lidt af en gammel knark? For sådan én kender vi alle, og vi ved, at en knark er lidt sær og svær at være sammen med.

Måske er din mand en stor dreng? For sådan én kender vi alle og vi ved, at en stor dreng ofte lever i nuet og ikke er så optaget af konsekvenser.

Måske er din mand gammel indeni, men født ind i en ung krop? For sådan én kender vi alle, som virker gammelklog og altid er meget omhyggelig med detaljer og økonomisparende ting.

Måske er din mand en Kloge-Åge? For sådan én kender vi alle, og vi ved, at en Kloge-Åge har svar på alt og tror, han kender sandheden og har svært ved at tro, at andres virkelighed også tæller.

Måske er din mand meget maskulin, altså som i næsten for meget? For sådan én kender vi alle og ved, at han ikke er god til at tale om følelser, og at han ikke er så meget for al det der familie-putte-hygge-noget.

Måske er din mand… Udfyld selv.

 

Brug din viden om, hvilke fordomme eller kulturelle aftryk, som du kan læne dig op af.

Skriv de forskellige muligheder ned på næste side. (I arbejdsbogen er der plads til at notere)

 

Tjek om skabelonen giver et rimeligt og sandfærdigt billede af din partner. Mangler du nogle nuancer? Måske er grundskabelonen lidt negativ, og der vil i så fald være brug for lidt kærlige eller underfundige elementer til at balancere fortællingen. Hvis fortællingen bliver for enøjet, vil den ikke bidrage til forståelse for den lyttende, men blot skabe større forundring.

Og ikke mindst, vil du kunne benytte denne skabelon med respekt og et kærligt smil?

En fortælling i sig selv fjerner aldrig det svære eller glorificerer nogen. Det er måden, du benytter det på, som gør at det kan virke lettende for dig at benytte fortællingen.

 

Læs mere om Arbejdsbog for autismerelaterede parforhold her

 

Få aktuelle nyheder om bøger og events, samt brugbare case-storys, som kan give dig nye muligheder i dit parforhold. Tilmeld dig mit nyhedsbrev