Cassandra syndromet er en del af dit liv, hvis du er i et parforhold med en aspergermand.
Du har svært ved at få andre til at begribe, hvordan det opleves for dig og du føler sig afskåret fra fællesskabet med din historie.
Cassandra ‘syndromet’ er opkaldt efter Cassandra-metaforen.
Udtrykket stammer fra græsk mytologi, hvor Cassandra var datter af Priam, King of Troy. Apollo blev fortryllet af hendes skønhed og gav hende profetiens gave, – evnen til at forudsige. Men da Cassandra nægtede Apollos romantiske fremskridt, kastede han en forbandelse på hende, der sørgede for, at ingen ville tro på hendes advarsler. Cassandra var derfor efterladt med kendskabet til fremtidige begivenheder, men kunne hverken ændre disse begivenheder eller overbevise andre om gyldigheden af hendes forudsigelser.
Ingen ville tro på, hvad hun sagde.
I en undersøgelse fra 1988 udforskede den jungiske analytiker Laurie Layton Schapira, hvad hun kaldte “Cassandra Complex”. Baseret på sin klinisk erfaring afgrænsede hun tre faktorer, der ifølge hende udgjorde Cassandra-komplekset:
- Dysfunktionelle relationer med en stærk Apollo-arketype (se nedenstående karakteristika)
- Følelsesmæssig eller fysisk i ubalance
- Bliver mødt med uforståenhed, mistro eller overfladisk anerkendelse, når man forsøger at relatere erfaringer til andre.
“Som en arketype personificerer Apollo aspektet af den personlighed, der kun opererer ud fra klare definitioner, som ønsker at mestre en håndgribelige færdigheder, værdibestemmelse og harmoni. Som foretrækker overfladen, frem for hvad der ligger til grund for fremtoning. Apollo arketypen favoriserer tænkning over følelse, afstand over nærhed og objektiv vurdering over subjektiv intuition. “
En stærk Apollo arketype er således en partner med udprægede maskuline træk, – hvilket ikke er kønsspecifik. At være i et kærlighedsforhold med en stærk Apollo-arketype, giver særlige problematikker, såsom ensomhed, følelsen af ikke at blive mødt, oplevelse af manglende samarbejde/konfliktløsning mv. Disse problematikker vil en hvilken som helst person i forhold med en almindelig maskulin type genkende og dermed tro, at de kan nikke genkende til.
Men det er ikke muligt at forklare i dybden for andre, der ikke kender til oplevelsen af sådan et forhold. Hvordan forklarer du, at I ikke kan konfliktløse? Hvordan forklarer du følelsen af ikke at blive set? Det er svært at forklare for andre, som ikke har oplevet dette og de eftervirkninger problematikkerne giver.
At du ikke bliver mødt i dine bestræbelser på at gøre dig forståelig, afskærer dig fra fællesskabet og gør ensom. Og vi mennesker trives ikke i ensomhed. Derfor benytter du dig af overlevelsesstrategier, for at blive lukket ind i fællesskabet igen.
Du siger med en lille latter:
Det er også mig, som er for sart
Det er også mig som ikke forstår
Det er også mig, som bliver hysterisk
Det er også mig som…
Og du skal høre på at andre siger:
Du er måske også lidt sart
Du giver ham måske ikke tid til at forklare
Du hidser dig måske for hurtigt op
Du kunne jo, du burde, måske skulle du prøve…
Når vi ikke bliver mødt i vores virkelighed, bliver vi ensomme. Og vi bliver desperate. Og vi bliver urimelige.
For det er en urimelig situation vi er i.
Få aktuelle nyheder om bøger og events, samt brugbare case-storys, som kan give dig nye muligheder i dit parforhold. Tilmeld dig mit nyhedsbrev