Forside / Grupper / Åbne grupper i Brønshøj og online

Åbne grupper i Brønshøj og online

Gruppeforløb Marianne Merling

Gruppe hos Marianne Merling

Hvorfor er det vigtigt at deltage i en gruppe?

Mange, der lever i et autismerelateret parforhold, oplever at det er svært at dele sine trængsler, glæder, bekymringer mv. med andre. Det gælder både veninder, familie eller kollegaer, som man ellers taler godt og tæt med. Man oplever, at når man deler noget fra sit parforhold, normaliserer andre de svære oplevelser, og man sidder efterladt med en følelse af at være forkert og ensom. Håbet om hjælp til forandring forsvinder og det opleves som, at man sidder låst i et komplekst og svært parforhold.

Når du mødes med andre, som lever med en partner på spektret, vil du møde genkendelse, tryghed og støtte. Gennem dette møde med andre, som lever med samme vilkår, vil du kunne bruge energien på at bevæge dig, frem for at bruge energi på at skabe forståelse.

Du vil give dig selv muligheden for at højne din trivsel.

Alle i grupperne er kvinder, der lever med en mand på spektret. Nogle af disse ægtemænd har officiel diagnose, andre har ikke. Fælles for alle deltagere i gruppen er, at de gør sig umage for at finde en brugbar vej frem.

Det kan ske, at der deltager mænd, som lever med en kvinde på spektret. Det er altid en berigende fornøjelse, når de deltager.

Grupper er kun for dem, som lever med en partner på spektret.

”Tak Marianne, og tak til min vidunderlige gruppe. Tak for tårer, tak for grin, tak for indsigt, tak for at kunne dele. Det er jer, der er årsagen til, at jeg har kunnet finde fodfæste igen og er blevet glad for en helt ny måde at være i parforholdet på – og med nyt mod til at komme i gang med at leve meget mere på mine egne betingelser.” Annette

Åben gruppe 2026 efterår.

Oktober: tema er PDA/kravundgåelse, – hvordan kan det være, at han er så besværlig?

mandag d. 26.10 fysisk gruppe i Brønshøj kl. 18.30-21.00

mandag d. 19.10 online gruppe. (max. 6 pladser) via Zoom kl. 18.30-21.00

 

November: tema er overjustering,- autister maskerer for at fungere, vi overjusterer for at hjemmet fungerer.

mandag d. 23.11 fysisk gruppe i Brønshøj kl. 18.30-21.00

mandag d. 16.11 online gruppe. (max. 6 pladser) via Zoom kl. 18.30-21.00

 

Det praktiske:

Fysiske grupper:

Tid: 18.30-21.00

Betaling: 300,- kr. ved tilmelding.

Sted: Frederikssundsvej 229 i Brønshøj (butikslokale til venstre for opgang)

Tilmelding: Skriv her på mail eller send sms på 60839133

 

Online grupper. 

Tid: 18.30-21.00

Sted: Zoom, – link sendes et par dage før gruppemødet.

Tilmelding: Skriv her på mail

Betaling: 300,- kr. ved tilmelding. Da der kun er plads til 6 deltagere, er det god stil at afmelde i god tid, hvis man er forhindret. Derved kan en anden få pladsen.

 

Åben gruppe er for alle, der har lyst og mulighed for at deltage.

OBS: Åben gruppe kan ikke betragtes som mulighed for billig egen terapi eller rådgivning. Det er et fællesskab du deltager i og derfor må du som de andre bringe noget med til bordet, men uden at tiden kapres.

Der vil altid være plads og kærlig omsorg til de trængte, så bring tunge som lette emner med.

Der skal tales respektfuldt og ordentligt om både mænd og kvinder.

 

Hvis du ønsker mere information eller hvis du har spørgsmål, kan du kontakte mig her