Hvad betyder det at tage sig selv alvorligt?
At tage sig selv alvorligt er at leve med indre ansvar i stedet for ydre tilpasning.
Det er at sige: “Jeg er vigtig nok til, at det jeg mærker, betyder noget.”
At tage sig selv alvorligt betyder, at man anerkender sine egne oplevelser, følelser, behov og grænser som gyldige, også når ingen andre gør det. Det handler ikke om at blive selvoptaget eller stædig, men om at have et indre kompas, hvor man tør lytte til det, man mærker, og handle ud fra det.
Mange menneske, og især dem, der har levet længe i tilpasning, tager først andre alvorligt. De mærker, hvad omgivelserne forventer, og former sig derefter. At tage sig selv alvorligt er det modsatte: at lade egne signaler være udgangspunktet.
Hvordan kan det se ud i praksis?
At lytte til uroen i stedet for at overdøve den
Du opdager, at noget føles forkert, måske i en samtale, et samarbejde eller i et parforhold. I stedet for straks at slå det hen (“det går nok”) bliver du nysgerrig: “Hvad er det min krop prøver at fortælle mig her?”
At stole på sine egne signaler
Du begynder at tro på, at dine grænser og behov faktisk er vigtige elementer i en tilkendegive, at du er en person som er ligeværdig med andre.
At vælge sig selv, uden at afvise andre
At tage sig selv alvorligt kan være at sige nej, fordi du mærker, at du ikke har overskud. Eller at sige ja, fordi du virkelig har lyst, og ikke fordi du bør. Det kan endda være, at du kan låne lidt af din partners solistiske indstilling?
At stå ved sin oplevelse, også når den bliver udfordret
Hvis nogen siger: “Du overreagerer,” kan du svare: “Det kan godt være, det ser sådan ud for dig. Men for mig føles det sådan her.” Det er ikke et forsvar, det er en markering af selvrespekt.
At handle i overensstemmelse med sin indre viden
Du ved, du har brug for hvile, men verden kalder på tempo. Du vælger at hvile alligevel.
Du ved, du er ked af det, men plejer at gemme det væk. Du siger det højt alligevel.
Det er dér, integriteten bor.
Hvorfor er det vigtigt?
Når man lever med en autistisk partner, kan det føles som om man “ødelægger den gode stemning”, når man står fast på noget vigtigt. Ofte vil din partner ikke forstå, hvorfor dette er vigtig for dig og ikke anerkende din grænsesætning.
Men du skal sætte den alligevel, for ingen mennesker er blevet lykkelige ved at lade sig grænseoverskride eller blive grænseløs.