Hvorfor går kommunikationen i kludder?

Argh… hvorfor er det så svært at tale sammen om parforhold, drift eller vores familieliv?

Det er jo ikke farlige emner, så hvorfor er det så svært?

Ofte skyldes det den simple grund, at der tales ud fra 2 forskellige positioner uden man opdager det. For man taler jo begge om familielivet, sommerferien eller måske om et evt. salg af huset. Men samtalen går i kuk og efterlader begge frustreret og ensomme.

Man kan lidt forsimplet sige, at den ene taler ud fra en ledelsesposition og den anden ud fra en arbejdsposition. Altså to forskellige positioner, hvor der er to forskellige mål med samtalen og to forskellige måder at forholde sig til emnet.

Lad os tage emnet familieliv.

Måske synes Helle, at der ikke rigtig er tid til at fordybe sig i aktiviteter med ungerne, men at det hele handler om at få hverdagen klappet af og weekenderne fyldt ud. Kan vi ikke gøre det bedre, tænker hun. Hvad skal vi ændre på og er der noget vi skal prioritere anderledes?

Det vil hun tale med Henrik om.

Men den samtale gik ikke som planlagt.

Det var som om de aldrig helt kunne mødes i snakken.

Sandsynligvis fordi, at Helle havde placeret sig i en ledelsesposition, hvor der bl.a. træffes overordnet og strategiske beslutninger.

Henrik havde placeret sig i arbejdspositionen, hvor man bl.a. forholder sig til de enkelte opgavers tidsforbrug og omfang.

Begge positioner er vigtige at være på.

Men det bedste er jo, hvis man kan stå i samme position, når man taler sammen.