Hvordan er kvinder med autisme anderledes end mænd med autisme?
Selvom mænd og kvinder med autisme grundlæggende har de samme vanskeligheder, vil vanskelighederne vise sig forskelligt og dermed få forskellig betydning i et parforhold.
Generelt er der i autismeforskningen, forsket mere i drengenes udvikling og trivsel end i pigernes. Dette kan skyldes, at drengene er repræsenteret i større grad end piger i det autistiske spektrum, – for hver pige der er, er der fire drenge repræsenteret. De undersøgelser der er foretaget viser, at voksne kvinder viser færre vanskeligheder end mændene trods det, at de alle har vanskeligheder inde for de samme områder (forestillingsevnen, kommunikation og socialt). Dette kan skyldes, at pigerne generelt er bedre til at kopiere og spille indlærte roller. De udvikler mestringsstrategier der kamuflerer deres vanskeligheder mere end drengene gør. Nogle kvinder beretter, at de efterlignede en populær pige i klassen, for på den måde at falde ind i klassens sociale liv. Det kan være en anden piges tøjstil, kropssprog, adfærd og interesser.
Kvinder med autisme kopierer andre
Når pigerne kopierer og efterligner andre, er det dog ofte uden en grundlæggende forståelse for de underliggende sociale mekanismer. Derfor kan det have store sociale følger for pigerne, der bliver udmattede i løbet af en dag og de kan opleve et højt niveau af stress og angst under facaden. Det sociale overarbejde kan derfor føre til, at pigerne udvikler andre vanskeligheder så som stress, depression, angst, spiseforstyrrelser mv. Disse symptomer er ofte dem, som omgivelserne hæfter sig ved, og dem som pigen derfor bliver diagnosticeret ud fra,
Et australsk forskerteam undersøgte opfattelsen af venskaber blandt 16-årige unge mennesker. Denne undersøgelse viste blandt andet, at piger med autisme og drenge uden autisme har samme mønster af og en ens opfattelse af venskaber. At et forhold, hvor kvinden har en autisme spektrum forstyrrelse og manden ikke har, kan generelt fungere ganske fint. Dette kan skyldes de forventninger, der generelt knytter sig an til køn, – at en kvinde med en autisme spektrum forstyrrelse, i store træk matcher en mand. Altså generelt og i store træk. Når kvinden ikke umiddelbart deler noget fra sin livsverden eller kommunikativt benytter ord konkret, er ikke altid noget manden opdager, savner eller tillægger nogen større betydning!
Hvornår bliver det svært for kvinder med autisme?
Der hvor kvindernes vanskeligheder ofte skaber store problemer er, når de bliver mødre. At blive mor er en helt særlig udfordring for kvinder med autisme, da forventningerne i vores kultur om, at en mor skal kunne aflæse og favne det lille barn. Dette er ikke muligt og det fører ofte til et vældigt nederlag for kvinden. Ofte diagnosticeres kvindens vanskeligheder derpå som fødselsdepression, stress, angst mv. og omgivelserne prøver at hjælpe med strategier. Men da det er grundlæggende vanskeligheder som manglende empati, der udfordrer moder-barn relationen, er det vanskeligt blot at yde støtte. I de situationer, bliver det tydeligt for manden, at noget er alvorligt svært hos moderen til barnet.
Læs mere om autisme spektrum forstyrrelse
Få aktuelle nyheder om bøger og events, samt brugbare case-storys, som kan give dig nye muligheder i dit parforhold. Tilmeld dig mit nyhedsbrev