Forside / Blog / Bog / Autisme og parforhold / Sådan er mit liv med min aspergerkæreste

parforhold asperger

Sådan er mit liv med min aspergerkæreste

Skrevet af Marianne Merling, 30. december 2018

Voksne med asperger? Jeg ved, at jeg ikke er den eneste kvinde, som er i forhold med en mand, der har en autisme spektrum forstyrrelse. Der er mange kvinder, der ligesom mig er faldet for en mand med en autisme spektrum forstyrrelse. Autisme og parforhold findes mange steder.

Mænd med en autisme spektrum forstyrrelse er ofte lidt reserveret, kloge og en smule umodne. Og de kvinder, som bliver tiltrukket af disse lidt mystiske mænd, er ofte relations stærke kvinder med et moderligt instinkt, som har en smule mindreværdsfølelse at bokse med. Dette er Tony Attwoods (psykolog med speciale i autisme spektrum forstyrrelser) erfaringer. Altså intet videnskabeligt, men hans erfaringer ud fra de mange, mange par han har talt med.

I mit tilfælde passer det hele på en prik. Jeg faldt for denne flotte, lidt reserveret mand, som var ualmindelig klog og en smule kejtet. Og jeg kunne næsten ikke begribe mit held, – tænk at sådan en mand har lyst til at være sammen med mig? Lille dumme og halvtykke mig fra Vestegnen havde scoret en velhavende, flot og klog mand! Wow, jeg var i 7. himmel.

Men så kom hverdagen og de næste 10 år levede jeg periodevis med stor lykke, for derefter at være utrolig trist og ulykkelig. I opstartsfasen var vi altid tætte, snakkede sammen hver dag, gik ture og planlagde livet. Så ville der gå en måned og pludselig ville der være uforklarlig tavshed fra hans side, undvigelser når vi skulle noget sammen og absolut ikke den store interesse i at snakke.

What?

Jeg gik fra ham ca. en gang om året men kom altid løbende tilbage, når han tiggede om at få mig igen. “Gik fra ham” er en pæn omskrivelse af, hvordan jeg altid stormede ud af døren, efter at have afleveret en sviner, taget alle mine ting og smækket døren godt efter mig. Jeg kunne ikke forstå de skift vi havde. Og jeg var såret helt ind i sjælen over hans afvisninger og manglende kærlighed. Og jeg kunne ikke forstå mig selv, – hvorfor blev jeg ved med at vende tilbage til ham? Og hvorfor var jeg så ualmindelig umoden og hysterisk?

Jeg vidste, at min kæreste var vokset op i et hjem, hvor samtale ikke var normen. Og der var en masse andre forklaringer, som jeg kunne hægte på min kæreste problematikker.

Indtil niece, nevø og bror fik diagnoserne ADHD samt autisme spektrum forstyrrelse. Pling! Alle de år og ingenting havde jeg set. Pludselig faldt alle brikker på plads.

Min kæreste elsker mig, men kan ikke vise det gennem de sædvanlige kanaler, som jeg er opdraget til at holde øje med. Han nyder at have mig i sit liv, men han har stort behov for alene tid. Han kan ikke forklare og berette om sit indre og de behov han har, for han har ikke sproget for det og måske heller ikke indsigten i det.

Den næste tid gik med at læse og begribe, hvordan voksne kan være asperger, autisme og parforhold og hvordan man som partner, kan imødekomme dem og selv overleve.

Mit parforhold er blevet mere stabilt i takt med, at jeg er blevet klogere og træner nye færdigheder. Vi bor i et 2-families hus. Derved kan vi være sammen flere gange om dagen, og stadig bibeholde alene tid. Jeg har erfareret, hvordan nogle særlige områder i parforholdet skal have min opmærksomhed.

Oversættelse: Jeg oversætter dagligt min kæreste handlinger og ord til kærlighedshandlinger. Eksempelvis spørger han aldrig hvordan jeg har det. Men han sætter sig gerne ved siden af mig i sofaen og gør sig tilgængelig, hvis jeg vil fortælle noget. Tak for det, søde mand. Han køber gerne rødvin (en billig, for jeg putter alligevel sukker i den) til fredag aften, for det er hans måde at vise, at det er en særlig aften. Så tak for det.

Værdsætte ærlighed: Han er så ærlig, at det er næsten er for meget. Men hellere det, end at han ingenting siger. Eksempelvis kan han sige, at det han elsker ved mig er, at jeg elsker ham så meget. Allright, man kan jo godt forstå hans pointe.

Anerkende umodenhed: Trods hans fremskredne alder, er han ret ung inden i. Eksempelvis når han får en ny hobby, skjuler han det altid så længe han kan for mig. Når jeg lurer, at noget nyt er i gang hos ham, lader han som om, at han slet ikke ved hvad jeg taler om. Og så springer han frem af begejstring og fortæller løs om den nye hobby. Men jeg skal altid selv opdage det og prikke til ham. Og sådan vil det sikkert vare ved.

Rumme opmærksomhedsproblemer: Det er svært for ham at holde fokus, – især i samtaler eller i film. Når vi er ude at gå en aftentur og vi småsnakker, springer hans opmærksomhed rundt, – nææ, se de har fået fældet træer der, – hov, plejer der ikke at være en grusbunke i deres indkørsel, hvor er den mon henne, – se skyerne, jeg tror der er regn på vej osv. Jeg ved nu, at jeg blot skal lade ham følge impulserne, for han vender altid tilbage til vores samtale. Det er irriterende, men jeg forstår, at det er hans impulser og ikke mig, som forstyrrer.

Forberede middag på restaurant: Spisesteder med mange valgmuligheder giver ham ubehag, da han bliver presset over at skulle vælge. Buffet er fint, for der kan han selv gå rundt. Men spisesteder som Halifax, Sticks’n sushi  mv. er ikke til at gennemskue for ham. Vi går kun steder hen, hvor vi inden kan aftale, hvad vi vil spise og hvor det er nemt at afgive ordre.

Nyde rutinerne og det forudsigelige: Vores liv er forudsigeligt. Jeg ved allerede nu, hvordan næste weekend vil forløbe. Og med tiden har jeg lært at værdsætte rutinerne, for det giver mig mulighed for at læne mig tilbage og ikke tage stilling til noget.

 

Og det er stadig ret svært.

Jeg arbejder stadig på at undgå, at jeg bliver presset, når han bliver presset. Jeg kan se, at hans autistiske træk bliver mere og mere udtalte og jeg frygter fremtiden, – nok mest min egen fremtid. Jeg er til tider uendelig træt af følelsen af ensomhed i forholdet, – jeg savner at blive set, hørt og rummet. Jeg har nogle dage svært ved at vurdere, om forholdet er usundt for mig, – bliver jeg for rummelig og glemmer helt fundamentale behov?

Men alt i alt har jeg fundet en balance nu. Jeg sørger for regelmæssig massage, hvor jeg kan slippe kontrollen og slappe af i en andens hænder for en stund. Og jeg sørger for at se andre mennesker og få dækket mine sociale behov. Og jeg sørger for at lægge mærke til, hvor nemt andre forstår mig, så jeg husker hvordan livet og relationer fungerer er uden for matriklen.

 

Har du brug for rådgivning eller at læse mere om mig?

 

Få aktuelle nyheder om bøger og events, samt brugbare case-storys, som kan give dig nye muligheder i dit parforhold. Tilmeld dig mit nyhedsbrev