Hvilke udfordringer der oftest, som pårørende til asperger eller som kæreste?
Hvordan du kan oversætte eller arbejde rundt om disse udfordringer.
Det er klart, at der intet universelt er i min udgave af parforholdstabellen, som er inspireret fra siden, theneurotypical.com. Der vil således være aspekter, som virker genkendelige og andre, som virker uinteressante.
Antagelsen af, hvad et parforhold er og skal rumme, må revideres, hvis du ikke skal miste dig selv fuldstændig.
Normale udviklingstrin og de muligheder der opstår herved.
Theory of mind, – evnen til at begribe sig selv, sine handlemønstre og hvordan man virker på andre.
Mulighed for metalisering samt at sætte sig i andres sted.
Udviklingstrin ved Asperger syndrom samt udfordringer derved
Begrænset evne til at forstå sig selv og sine handlemøsntre.
Kan ikke begribe, hvordan adfærd virker på andre samt en formindsket forståelse for, at man har en betydning for andre velbefindelse.
Konsekvensen for NT ved AS-partners udfordringer
Du oplever, at din opfattelse af konflikter, hyggelige situationer, fødselsdage mv. ikke anerkendes i jeres forhold som gyldige.
Du begynder at tvivle på din evne til at afkode situationer, da dine betragtninger mødes med hovedrysten. Du mister din følelse af værdi.
Du begynder at vurdere, hvad du skal kommentere på og langsomt lukker du ned for dig selv.
Du oplever, at du er blevet til en statist i jeres forhold. At du bliver benyttet som en genstand.
Mulige hjælpsomme strategier for NT- partneren
Et er, at din partner af neurologiske årsager behandler dig som han gør. Men pas på, at du ikke overtager hans stemme. Læg mærke til, hvornår du vælger at holde mund, – ikke fordi du ikke er værdig men af strategiske årsager. Hans sandhed er hans men du skal holde fast i din egen sandhed. Når din partner holder enetale om et familiemedlem eller en situation på dit arbejde, som han synes du har tacklet forkert, så lad ham tale. At lade ham tale gør ham ikke til holderen af sandheden. Men måske er der en ok pointe i hans enetale et eller andet sted. Haps den. Derefter taler du med én, hvor du i god stemning kan drøfte familiemedlemmet eller situationen på arbejdet.
Normale udviklingstrin og de muligheder der opstår herved.
Opmærksomhed på egne samt andres behov.
Mulighed for at tage konflikter i opløbet.
Udviklingstrin ved Asperger syndrom samt udfordringer derved
Opmærksomhed på egne behov og begrænset evne til at begribe, at andre har andre behov. Ser derfor ingen ide i, at dele oplevelser og tanker, da forskelligheden ikke ses som et vilkår men mere som en pudsighed og fejl hos andre.
Konsekvensen for NT ved AS-partners udfordringer
Dit perspektiv, ønsker og lyster anerkendes ikke som værende gældende og dermed vigtige, når de er anderledes din AS-partners.
Oplevelsen af, at dine følelser er forkerte og dermed, at du presser forholdet med ikke-relevante betragtninger.
Mulige hjælpsomme strategier for NT- partneren
Anerkend, at I er to forskellige mennesker og dermed har to forskellige følelsesregistre og behov.
Undgå kamp om, hvem der er rigtig og hvem der er forkert, for det vil din partner invitere ind til.
Tal med en god ven eller veninde og spejl dig i hende. Dermed bekræftes du i, at dine følelser er almindelige og værdifulde.
Normale udviklingstrin og de muligheder der opstår herved.
Evne til at aflæse og benytte kropssprog og ansigtsmimik i kommunikationen.
Mulighed for at skrue op eller ned for betydningen af det sagte, at krydre eller lave sjov med ord og situationer.
Udviklingstrin ved Asperger syndrom samt udfordringer derved
Opmærksomhed på egne behov og begrænset evne til at begribe, at andre har andre behov. Ser derfor ingen ide i, at dele oplevelser og tanker, da forskelligheden ikke ses som et vilkår men mere som en pudsighed og fejl hos andre.
Begrænset evne til at aflæse samt benytte kropssprog og ansigtsmimik i kommunikation.
Svært ved at aflæse stemninger og rette sin kommunikation derefter.
Fejltolker situationer og ytringer.
Undgår kommunikation.
Konsekvensen for NT ved AS-partners udfordringer
Kropssprog og ansigtsmimik er en fundamental del af vores måde at kommunikere på, så det er ubevidst når ord og mimik flettes sammen til et eller flere budskaber. Du oplever at blive misforstået og fejlfortolket, når du har noget på hjertet.
Du oplever, at ord og sætninger bliver taget ud af kontekst og brugt imod dig på et andet tidspunkt.
Mulige hjælpsomme strategier for NT- partneren
Når du bliver fejltolket eller misforstået, så lad din vrede, frustration eller ked-af-dethed toppe og derefter dale. Det er et essentielt behov at blive hørt, så det er sundt og naturligt at reagere, når der sker fejltolkninger. Når du er klar i hovedet igen, så reflekter over, om indholdet i budskabet er inden for din partners forståelsesverden. I så fald, kommuniker på ny. Hvis både budskab og kommunikationsmåde er uden for din partners formåen, så lad det hvile og tal med en anden.
Normale udviklingstrin og de muligheder der opstår herved.
Evne til at fastholde og udvikle venne- og kærlighedsforhold gennem livet.
Evne til at genoprette brud i forhold.
Mulighed for at blive klogere på eget reaktionsmønster og foretage nye og bedre handlinger.
Udviklingstrin ved Asperger syndrom samt udfordringer derved
Begrænset evne til at udvikle eller genoprette forhold.
Få eller ingen venskaber.
Ingen træning i relationsarbejde.
Svært ved at forstå konflikters betydning for forholdets liv.
Konflikter og kritik bliver mødt med vrede, da de truer den gode stemning.
Konsekvensen for NT ved AS-partners udfordringer
Du oplever, at små som store problematikker kun bliver løst delvist. I får ikke drøftet temaer helt igennem og fundet på mulige løsninger sammen.
Du føler dig alene i erkendelsen af størrelsen af jeres problemer. Følelsesmæssigt rumsterer flere problematikker i dig og du bliver udråbt til problemskaberen.
Du bliver ansvarlig for stemningen i forholdet.
Mulige hjælpsomme strategier for NT- partneren
Brug din erfaring. Du ved, hvor langt din partner kan gå i forhold til at løse de problematikker, der opstår. Tegn på papir, hvordan hans vej er, når I har problemer, så du kan fastholde din viden og erfaring i pressede situationer, hvor din hjerne eksploderer. Dermed undgår du at kræve eller forvente mere end der er muligt.
Normale udviklingstrin og de muligheder der opstår herved.
Evne til at genkende og derved anerkende andres følelser.
Mulighed for indlevelse, hensynstagen, støtte mv.
Udviklingstrin ved Asperger syndrom samt udfordringer derved
Begrænset evne til at forstå og anerkende andres følelser.
Manglende forståelse for, at andre føler anderledes.
Antager at andre er forkerte eller ude på at forstyrre roen.
Konsekvensen for NT ved AS-partners udfordringer
Du oplever, at der sættes spørgsmålstegn ved dine følelsers gyldighed. Dette gennem både verbale ytringer fra din partners side om, at du muligvis har en diagnose eller, at dine følelsesbårende udbrud bliver ignoreret, mødt med vrede, latterliggjort mv.
Du bliver usikker på, om du er bims.
Du oplever, at du reagerer voldsommere end i tidligere forhold. Og så bliver du igen usikker på, om du måske er bims.
Mulige hjælpsomme strategier for NT- partneren
Du ønsker at blive mødt og forstået i dine følelser, hvilket er vores kulturs måde at vise venlighed, omsorg og kærlighed på. Din partner har ikke lyst til at blive klogere på dit følelsesliv. Derfor skal du ikke dele med ham, i troen om, at han bliver klogere på dig.
Del kun det, der er vigtigt for dig, at få sagt højt. Del ikke fordi han skal forstå eller huske noget.
Del med andre voksne i dit liv, som kan møde dig.
Husk på, at det er normalt at reagere voldsomt, når du ikke bliver mødt i helt basale relationsbehov. Behov som vi bruger timer på med spædbørn, så de kan udvikle sig til sunde individer.
Normale udviklingstrin og de muligheder der opstår herved.
Evne til abstrakt tankegang.
Mulighed for at se flere nuancer i det levede liv. Mulighed for at begribe komplekse situationer, mulighed for at tænke i fortid, nutid og fremtid og handle derpå.
Udviklingstrin ved Asperger syndrom samt udfordringer derved
Konkret tænkende. Endimensionelt opfattende, ser situationer og mennesker som sort/hvid, rigtigt/forkert.
Begrænset evne til at samtænke flere situationer og tage ved lære.
Konsekvensen for NT ved AS-partners udfordringer
Du oplever, at blive reduceret til værende simpel i jeres forhold. Du anerkendes ikke for, dine mange og modsatrettede sider, dine fine nuancer og du tillægges forenklede udgaver, af det du har sagt gennem tiderne.
Du oplever, at der ikke er mulighed for at flere sandheder kan eksistere samtidig i jeres forhold, – at der skal dømmes rigtigt eller forkert.
Med dig som den forkerte.
Mulige hjælpsomme strategier for NT- partneren
De fleste NT-kvinder tænker rigtigt meget. Hvis du er en af dem, der mærker din hjerne vokser, så læn dig op af din AS partner og lån hans simple tankegang en gang imellem. Det er en god modvægt til at det komplicerede.
At han har et forsimplet syn på dig kan være sårende og det vil afspejle hans respons til dig. Brug ham derfor kun i begrænset mængde som sparringspartner.
Normale udviklingstrin og de muligheder der opstår herved.
Evne til at benytte fantasi, forestille sig ting, situationer. Drømme.
Mulighed for at visualisere forskellige scenarier og løsningsforslags betydning. Fremtidsdrømme.
Udviklingstrin ved Asperger syndrom samt udfordringer derved
Begrænset evne til at bruge fantasi i forbindelse med parforholdet eller andre relationer og situationer.
Begrænset evne til at forestille sig, hvordan situationer kan have udspillet sig, hvis der var sagt eller gjort anderledes.
Konsekvensen for NT ved AS-partners udfordringer
Du oplever, at være alene med dine drømme om fremtiden og dermed er det svært at tale sammen om, hvor I er på vej hen.
Du oplever, at det er svært at drøfte løsningsmuligheder i forholdets konflikter, og du ser, at I misser muligheden for, at I kan blive stærkere sammen.
Mulige hjælpsomme strategier for NT- partneren
Husk på, at din partner er udfordret på dette område. Lad være med at invitere ham ud på snakke om, hvad hvis nu…
Brug din viden og din erfaring og snak med andre i stedet.
Lev mere i nuet.
Normale udviklingstrin og de muligheder der opstår herved.
Evne til at tage ansvar for egen situation og handlinger.
Mulighed for at vurdere, erkende og anerkende egne svage og stærke sider.
Udviklingstrin ved Asperger syndrom samt udfordringer derved
Begrænset evne til at se egen rolle i situationer. Svært ved at erkende og anerkende eget ansvar for handlinger og resultater.
Svært ved at lære nyt ud fra situationer.
Konsekvensen for NT ved AS-partners udfordringer
Du oplever, at du bliver gjort ansvarlig for jeres konflikter og andet svært i forholdet og hans liv.
Du føler dig som en forælder for din partner, da han åbenlyst ikke kan finde ud af tage ansvar for egene handlinger.
Du føler dig alene og uretfærdigt behandlet.
Mulige hjælpsomme strategier for NT- partneren
Huske på din erfaring og viden om, hvordan din partner ser på konflikter og livssituationer. Så bliv ikke overrasket og rasende, når du bliver anklaget uretmæssigt for hans problemer. Prøv om du kan finde det humoristiske i, at han er konsekvent i, at give andre ansvaret.
Inviter ikke til samtaler, hvor I sammen kan blive klogere på situationer.
Henvis til ønskede adfærdsændringer konkret med glad stemme.
Bliv selv klogere på, hvordan du bliver den gode partner. Men husk på, at der er grænser for, hvad du kan tage i opløbet, hvad du kan styre og dermed hvad du kan og skal tage på dine skuldre.
Normale udviklingstrin og de muligheder der opstår herved.
Evne til at afkode og anerkende vores kulturs måder at vise kærlighed og respekt på. Søger at vise den anden kærlighed og respekt gennem toneleje, øjekontakt og gennem handlinger. Mulighed for, at kærlighedshandlinger bliver afstemte i forhold til modtager. Fokus på gensidigt at afkode, hvordan kærlighedsgaver bedst leveres.
Udviklingstrin ved Asperger syndrom samt udfordringer derved
Begrænset evne til at afkode tegn, der viser kærlighed og respekt samt hvordan og hvorfor kærlighed og respekt er vigtigt for andre.
Anerkender ikke det aftalte spil og ønsker ingen gensidighed i forhold til at vise krælighed og respekt på særlige måder.
Konsekvensen for NT ved AS-partners udfordringer
Du prøver på forskellige måder at aflure, hvordan du kan vise din partner din kærlighed. Samtidig opdager du, at det kun går den ene vej. Din partner er ikke optaget af, hvad der gør dig glad. Du fortæller ham det, viser ham det og alligevel sker der intet.
Du føler dig splittet mellem at være elsket, som din hjerne fortæller dig du er og være uelsket, som dine følelser siger.
Mulige hjælpsomme strategier for NT- partneren
Kærlighedsgaver er kulturelt bestemt. I film, bøger, blade mv, trænes vi i at vide, hvordan kærlighedsgaver skal gives og modtages. Du får dine kærlighedsgaver på en anden måde i dette forhold. Gå på opdagelse og glæd dig over de gaver du får.
Når du længes efter de mere almindelige kendte kærlighedsgaver, så bliv vemodig og slip derefter følelsen.
Normale udviklingstrin og de muligheder der opstår herved.
Evne til aflæse, genkende og forstå social adfærd.
Mulighed for at vise tillid, tilgivelse, imødekommenhed mv. da erkendelsen af, at vi alle rummer de samme følelser, sætter os alle i den samme båd.
Udviklingstrin ved Asperger syndrom samt udfordringer derved
Begrænset evne til at forstå andre menneskers adfærd.
Det stresser at være sammen med andre, derfor er der brug for isolation.
Konsekvensen for NT ved AS-partners udfordringer
Du oplever, at I ikke har et særligt stort socialt netværk sammen. Glæden og det interessante ved at se og lytte på sin partner interagere med andre, oplever du ikke særlig tit.
Du oplever, at dit liv også skrumper socialt og at det er nemmere, at være alene med din partner end at stresse ham ved at være ude blandt andre.
Du oplever stress og ubehag, når I skal ud sammen.
Mulige hjælpsomme strategier for NT- partneren
Du må selv indhente det sociale liv du kan.
Og du må finde en måde at nyde jeres alene tid hjemme.
Du kan altid kontakte mig for rådgivning
Få aktuelle nyheder om bøger og events, samt brugbare case-storys, som kan give dig nye muligheder i dit parforhold. Tilmeld dig mit nyhedsbrev