Forside / Samtaler / Autisme og parforhold, – få brugbar rådgivning

Autisme og parforhold, – få brugbar rådgivning

 

Autisme og parforhold har andre betingelser end de fleste forhold har. Rådgivning og vejledning kan hjælpe dig og din partner til at undersøge muligheder, for at skabe bevægelse parforholdet hen mod trivsel.

Parrådgivning

Parrådgivning er en mulighed for, at I begge kan få taletid og blive hørt. Det er en mulighed for, at I kan få hjælp til at finde løsninger til de problematikker, som I bliver ved med at løbe ind i.

Parrådgivning tager udgangspunkt i, at I er to i forholdet og begge skal have glæde og lyst til at dele hverdagen med hinanden. Derfor skal I begge have mulighed for at sætte jeres præg på hverdagen. Der skal tages hensyn til jeres forskellighed på en måde, hvor I begge bliver glade igen. Når den ene part har en autisme spektrum forstyrrelse, som eksempelvis asperger, vil parforholdet bære præg af en fundamental forskellig måde at forstå situationer og normer på, og uden mulighed for at gøre sin partner begreb om dette. Det går ud over kærligheden, hvilket er en skam, for med lidt støtte og hjælp, kan I sagtens genfinde mulighederne for det gode liv sammen. Autisme og parforhold kan virke og være til glæde for begge.

 

Parrådgivning kan indeholde:

  • Tydeliggørelse af jeres spilleregler hjemme
  • Oversættelse mellem jer. Hvad siger hun, hvad siger han? Hvad menes der?
  • Besvarelse af typiske spørgsmål om kvinder og mænd
  • Ideer til, hvordan du kan bruge din logik til at forstå din partner
  • Tydeliggørelse af, hvordan I giver hinanden kærlighedsgaver
  • Ideer til, hvordan du kan bruge din logik til at dæmpe stress, angst og tankestrømme

 

Skånsom og virksom parrådgivning kræver:

  • At I begge kan tie stille, når den anden eller jeg taler
  • At I vil lytte til hinanden og til mig
  • At I begge overholder de aftaler, der indgås fra gang til gang
  • At I begge taler pænt til og om hinanden
  • At I begge vil anstrenge jer for at lytte efter de omsorgsfulde og svære ting, den anden siger

 

Det kan være svært at sidde sammen og tale om forholdet med en fremmede.

Sådan har de fleste mennesker det, for forholdet er privat. Man skammer sig måske over den adfærd man har eller er bange for, at nogle af de ting man har sagt eller gjort kommer frem og bliver fordømt.

Parrådgivning gå ikke ud på at dømme hvem der er rigtig eller forkert. Det går ud på at hjælpe jer med at opdage, hvordan I gør jeres partner glad eller trist. Det går ud på at prøve at forstå jeres partners oplevelse.

Parrådgivning går ikke ud på at finde sandheden om jeres forhold. Det går ud på, at den oplevelse I hver især har om jeres liv i parforholdet, skal vises frem, så I kan danne en fælles forståelse og oplevelse.

 

Priser og det praktiske stå efter næste afsnit.

Hvis I har spørgsmål vedr. parrådgivning, så kan I kontakte mig her.

 

Individuel rådgivning

Hvordan er autisme og parforhold forskelligt fra andre parforhold? Du tror, at forhold handler om fællesskab og at være sammen. At samtale er bærende i forhold til konfliktløsning og udvikling. Din partner derimod har brug for autonomi og adskillelse. Han har hang til monolog og undviger helst konflikter samt konfliktløsning. Din partner ser verden anderledes end du gør og han har ikke mulighed for at komme dig i møde. Og det kan være svært at komme ham i møde.

Din partner er udfordret på forestillingsevnen, kommunikationen og det sociale samspil. En triade, som er livsnerven, kernen i et sundt parforhold. At have afvigelser i en eller alle af disse triadeområder påvirker dynamikken, intimiteten og udviklingen af parforholdet. Men ofte vil det være dig, der ikke har forstyrrelsen, der bliver opfattet som ansvarlig for vanskelighederne i forholdet. Almindeligvis vil du arbejde med parforholdets vanskeligheder at forsøge dig lidt frem med at invitere anderledes til samtale end sædvanligt, planlægge en sjov eftermiddag eller gøre noget andet, hvor du tages udgangspunkt i din partners verden. Men alt det virker ikke, hvis din partner har en autisme spektrum forstyrrelse. Uanset hvordan du prøver at invitere til drøftelser og dialog om jeres forhold, vil han sandsynligvis reagere med vrede eller vende sig væk.

Hvordan kan I leve sammen? Skal I leve sammen? Skal du gå?

Det kan for nogle lykkedes at leve i fordragelighed og med stor kærlighed i parforholdet med en partner som er autist, men det er ikke alle, som trives med forskelligheden. Men nogle autister skaber desværre et hjemmemiljø, som ligner psykisk vold, selvom det aldrig er deres intention. Men det er det aftryk de sætter i deres partner. Derfor er det vigtigt at søge støtte hjælp, for når man er nedslidt og forvirret, har man brug for en hjælpende hånd.

I et forløb hos mig vil du opleve, at vi trin for trin arbejder os gennem de faser, der er nødvendige for at komme videre:

  • At tale om og forstå, hvad der er sket. Mange har normaliseret hverdagen, men ved inderst inde, at det ikke er en sund og almindelig hverdag de lever i.
  • At placere ansvar så du kan skelne mellem dit og din partner ansvar.
  • At styrke dine grænser og dit selvværd så du lærer at stå fast i dig selv.
  • At bearbejde stress og traumer så krop og nervesystem kan finde ro igen.
  • At kigge fremad hvad enten det handler om at forlade relationen, lave en kriseplan eller finde dine værdier og ønsker for fremtiden.

Hos mig er du i trygge hænder. Jeg har specialiseret viden om autisme og parforhold og møder dig uden fordømmelse. Min vigtigste opgave er at give dig et sikkert rum, hvor du ikke skal frygte de samme mønstre, som du kender fra et nedbrydende forhold.

Og sammen kan vi arbejde på, at du finder hjem til dig selv igen.

Hvis du har spørgsmål vedr. individuel rådgivning, kan du kontakte mig her.

 

Rådgivning og priser

Autismerelaterede parforhold er komplicerede med svære dilemmaer, udfordringer og stor kærlighed. De særlige vilkår, som parforholdet hviler på, kan sjældent håndteres eller løses ved en enkelt samtale. Derfor anbefaler jeg, at du/I booker mindst 3 samtaler, så der kommer kontinuitet i processen. Min kalender er ofte presset på tider, så der er ingen grund til at vente.

 

Rådgivning i Brønshøj eller via Skype/ZOOM

Individuel rådgivning:

1.5 time koster 1295,- kr.

Klippekort med 3 gange individuel rådgivning, (spar 50% 1 af gangene) 3237,- kr.

Obs: Klippekortet betales på én gang og kan ikke overdrages til andre. Ubrugte klip refunderes ikke. Klippekortet gælder i 2 år. Der er ikke en selvstændig ydelse ved onlinebooking, som hedder klippekort. Du booker blot 3 samtaler og så får en faktura på klippekortets beløb efter vores første samtale.

 

Telefonisk rådgivning

Individuel rådgivning via telefon i 60 minutter og koster 800,- kr.

Ved telefonisk rådgivning er der naturligvis større fleksibilitet mht. tidspunkt for rådgivning.

Telefoniske samtaler er ment som rådgivning og ikke som mulighed ved længere forløb.

 

Parrådgivning

1.5 time koster 1650,- kr.

Klippekort med 3 gange parrådgivning (spar 50% 1 af gangene) 4125,- kr.

 

OBS Det er en god ide, at starte parterapi med 1-2 individuelle samtaler for parterne. Inden man er klar til at snakke om følelser og behov i parforholdet, må man afklare hvad de egentligt består i.

Når man sidder sammenmed sin partner, kan man føle sig begrænset af sin partner i at tale frit. Enten på grund af manglende tillid og tryghed, eller fordi man tager for store hensyn og har svært ved at give sig selv plads i forholdet. Der kan individuelle samtaler være med til at give pladsen til at afsøge sig selv og sine følelser.

Bagefter går vi videre sammen.

 

Afbud eller ombooking

Ved afbud eller ombooking mindre end 24 timer før vores aftale, skal der betales fuld pris.

 

Sådan booker du mig: 

 

Jeg har ikke overenskomst med sygesikringen, så du kan ikke bruge din lægehenvisning hos mig.

 

Læs mere om mig og min faglige samt erfaringsmæssige baggrund her 

 

Få aktuelle nyheder om bøger og events, samt brugbare case-storys, som kan give dig nye muligheder i dit parforhold. Tilmeld dig mit nyhedsbrev